De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indholdet sponsoreret."
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med TEXTA A/S.
Du har endelig oprettet en webshop med dine produkter, og nu venter du bare på, at internettet laver magi, og besøgende kommer valfartende til din webshop og køber produkterne. Men i stedet opdager du, at besøgende slet ikke kommer valfartende, og at dine produkter ikke bliver solgt – som jo ellers var hensigten.
Hvis du oplever dette, er en søgeordsanalyse rigtig vigtig for dig og kan være med til at vende op og ned på din webshop. En søgeordsanalyse er nemlig udgangspunktet for alt, hvad der har at gøre med SEM, Search Engine Marketing. En god søgeordsanalyse giver dig mulighed for at se, hvilket ord besøgende bruger, når de er på udkig efter dine produkter eller det, du udbyder på din hjemmeside. Med en god søgeordsanalyse skaber du bedre reklame for dig selv, og du gør det lettere for besøgende at finde dine produkter eller ydelser, da du rykker længere op i Googles søgningsresultater.
Hav styr på din målgruppe
Inden du går i gang med din søgeordsanalyse, er det vigtigt, at du har styr på din målgruppe. Hvem køber dine produkter, hvem benytter sig af dine ydelser, og hvem besøger din hjemmeside? Når du ved dette, kan du påbegynde din søgeordsanalyse. Det er nemlig forbindelsen mellem din målgruppe og søgeord, der afgør, om søgeordet overhovedet er relevant.
Derudover skal det overveje, hvad du vil bruge din søgeordsanalyse til. Er du i gang med at lave en kampagne? Arbejder du med at optimere din webshop, eller er du i gang med at lave en blog? Det er altså vigtigt at vide, hvad du skal bruge søgeordsanalyse til, samt hvem der er målgruppen for det relevante produkt eller ydelse.
Find dine relevante søgeord
Når du skal finde dine relevante søgeord, er det vigtigt, at ordene tager udgangspunkt i produktet eller ydelsen, som du vil reklamere for. Måske du sælger møbler og indretning til kontorer og ønsker at gøre opmærksom på, at du for eksempelvis sælger bordlamper, så kunne dit søgeord være ’bordlampe’.
Når ud skal begynde din søgeordsanalyse, kan du med fordel benytte dig af Googles eget værktøj, der hedder Keyword Planner. Her kan du finde data på et søgeord, og du kan finde andre relevante søgeord ud fra det første definerende søgeord – også kaldt parent keyword. Hvis dit parent keyword for eksempel er ’bordlampe’, kan det være, at dine næste søgeord skal være ’bordlampe kontor’, ’billig bordlampe’, ’bordlampe hjemmekontor’ og så videre. På den måde sørger du for, at den bordlampe, som du sælger, ender i flere søgeresultater. Dog skal du huske kun at udvælge søgeord, der er relevante for produktet, og ikke vælge alle de søgeord, som du kan finde.
Benyt dig af dine søgeord, og opdatér dem med jævne mellemrum
Du har nu fundet alle de søgeord, som er relevante for dig og din forretning. Nu kan du bruge din søgeordsanalyse til for eksempel at optimere landingssider – den side, som besøgende lander på, når de søger efter din forretning – optimere dine annoncer eller arbejde med eventuelle content gaps – huller i søgeresultaterne, hvor du og dine produkter eller ydelser ikke er repræsenteret.
Derudover er det vigtigt, at du husker at opdatere dine søgeord – en søgeordsanalyse er nemlig konstant arbejde, da vores søgeadfærd ændrer sig hele tiden.