De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indholdet sponsoreret."

Et godt socialt samvær på arbejdspladsen betyder rigtig meget for medarbejdernes trivsel. Samtidig kan det bidrage til, at medarbejderne i perioder med spidsbelastning er klar på at yde en ekstra indsats. Der er en række initiativer, som kan implementeres, der kan være med til at bidrage til et bedre sammenhold på din arbejdsplads. Det kan både være en god firmafest eller en række mindre sociale aktiviteter i hverdagen.

Arranger en god firmafest

En firmafest er en rigtig god måde for medarbejderne at mødes i mere uformelle rammer og få snakket med nogle, som de måske ikke før har snakket så meget med. En gennemført firmafest er desuden en rigtig god måde at vise medarbejderne, at man som leder sætter pris på deres arbejde. Da firmafester ikke bliver afholdt så ofte, er der god grund til at gøre lidt ekstra ud af festen.

Hvis firmafesten bliver holdt et stykke fra arbejdspladsen, er det en god idé at arrangere transport for medarbejderne. Lej en dobbeltdækkerbus med chauffør til medarbejdergruppen, så de slipper for at skulle køre individuelt i personbiler, og samtidig har de mulighed for at socialisere allerede på busturen til festen.

Det kan også være en god idé at kombinere firmafesten med en eller flere anderledes aktiviteter. Det kan blandt andet være udendørs aktiviteter som en tur på paddle-boards, bowling eller minigolf. Hvis firmafesten skal foregå på et konferencecenter eller i andre større lokaler, kan det også være en idé at leje et band til at komme og spille eller en komiker til underholdning før eller efter maden.

Nedsæt aktivitetshold

Hvis du gerne vil sikre dig, at de aktiviteter, som igangsættes, falder i medarbejdernes smag, er det oplagt at inddrage dem i planlægningen. Det kunne være et aktivitetshold, som nedsættes, og som idéudvikler på sociale aktiviteter eller på underholdning til den kommende firmafest. I enhver personalegruppe er der nogle med gode idéer, som vil nyde at være med til at planlægge sociale aktiviteter.

Som leder eller HR-ansvarlig har du højst sandsynlig allerede meget at se til, og det kan derfor også skabe mere tid for dig at give en medarbejdergruppe ansvar for at arrangere sociale arrangementer for de andre ansatte. Hvis I er et stort firma, kan der med fordel laves mindre undergrupper. Det kan fx være, at nogle står for at igangsætte aktiviteter til fredagsbaren, mens andre planlægger firmafesten.

Indfør tilbagevendende sociale koncepter

I stedet for at skulle nytænke nye sociale koncepter løbende kan man nemt udvikle ét eller to gode sociale koncepter og så gentage dem med jævne mellemrum. En fredagsbar, hvor der bliver købt snacks og drikkelse til, er et eksempel på et kendt koncept, som mange firmaer benytter sig af og har stor succes med. Hvis fredagsbaren ligger i forlængelse af arbejdstiden, er det en nem aktivitet for medarbejderne at deltage i. Der er gode mulighed for nogle gange at kombinere fredagsbaren med en quiz eller anden form for aktivitet. Det kan også være, at man starter en løbeklub i firmaet og aftaler at løbe på en bestemt dag eller bestemte dage. Hvis aktiviteterne fungerer og er populære blandt medarbejderne, kan de sagtens genbruges og have en længere levetid.